Det vækker opsigt, at Frederikshavn Kommune i denne uge blev nødt til at overtage byens dybt forgældede erhvervshavn.

Hurtigt blev havnens massive udvidelser - og manglende indtjening - udpeget som synderen, der ifølge havnebestyrelsen overstiger en gæld på 1.6 milliarder kroner.

En gæld som Frederikshavn Kommune nu hænger på.

Rundt om i landet står mange øvrige havne over for milliardstore udvidelser - eller har planer om det. Blandt andet i Aarhus, Kalundborg, Odense, Rønne, Hirtshals og Esbjerg. Og det får nu professor i økonomistyring Niels Dechow fra Aalborg Universitet til at efterlyse en national strategi for de danske havne.

- Danmark har mange små havne. Det er ikke sikkert, at flere af dem er store nok til den forretning, som havnene tror på. Vi skal kigge på, hvilke havne man skal udvikle, og hvad de forskellige havne rent faktisk kan fokusere på, lyder hans vurdering.

Ifølge Niels Dechow er der i dag for mange havne, som sætter gang i store udvidelser uden et nødvendigt behov.

- Den nye havnelov fra år 2000 satte spillet fri for, om kommunerne vil investere eller afvikle. Og hvis man sætter en lokalpolitiker i den saks - skal man udvikle eller afvikle - må der være et incitament til at udvikle, påpeger professoren.

Hvis det går galt, som det har været tilfældet i Frederikshavn, der nu hæfter for den forgældede havn, kan det koste på kommunernes serviceniveau.

- Hvis det har en konsekvens, er det, at man bliver nødt til at prioritere anderledes og skrue forventningerne ned til det serviceniveau, man kan yde borgerne nu og i fremtiden, siger han.

Varm modtagelse

Hos brancheorganisationen DI Transport får forslaget en positiv modtagelse hos direktør Karsen Lauritzen

- Vi efterspørger en national strategi for at få udvidet vores havnearealer, få fundet ud af, hvilke havne der er vigtige. Hvis der i den strategi kan indgå, hvordan vi sørger for, at skatteborgernes interesser bliver varetaget, er det superrimeligt. Det støtter vi naturligvis, fastslår Karsten Lauritzen og fortsætter:

- Og så må man tage ved lære af de to havne, der er kommet i vanskeligheder - Hanstholm og seneste Frederikshavn - og sikre sig, at det ikke kan ske andre steder.

Ifølge branchedirektøren er den forgældede havn i Frederikshavn dog et særligt nordjysk problem.

- I Nordjylland har der været en overkapacitet, som har haft konsekvenser. I resten af landet er der en kæmpe mangel på havneareal til grønne investeringer og virksomheder, der gerne vil udvide. Der er kamp om havnearealerne. Også fordi, der er kommuner, der gerne vil bygge boliger i stedet for arbejdspladser, mener han.

Ingen statslig hånd

I Kalundborg er havnedirektør Bent Rasmussen enig i, at problemerne i Frederikshavn er isoleret dertil. Kalundborg har udvidet havnen med 600.000 kvadratmeter for fire år siden, og her forventer man en fortsat vækst i og omkring havnen.

Til gengæld er havnedirektøren alt andet end vild med forslaget om mere statslig styring.

- Vi har selvstyre, og vi skal ikke tilbage til at drives af en form for statsligt foretagende. Det ville være tosset, siger han.

Ifølge ham er det sundt med en konkurrencesituation, hvor havnene selv vurderer forhold som behovet for udvidelser, specialisering og kapacitet.

- Så bliver vi skarpere og skal lave en fornuftig forretning, lyder det.

Store forskelle landet over

Rundt om i landet er der stor forskel på, hvor tæt havnenes økonomi er forbundet med kommunekasserne.

Nogle er direkte ejet af kommunerne, andre er kommunale selvstyrehavne, og så er der havne, som er selvstændige aktieselskaber.

Det sidste gælder for eksempel havnene i Odense, Fredericia, København og snart også Aarhus. Selvom kommunerne ejer aktierne i selskaberne, gør det en stor forskel, hvis økonomien skrider, forklarer professor Niels Dechow.

- I aktieselskaberne hæfter investorerne kun for det, de selv har skudt ind. Hvorimod i en kommunal selvstyrehavn - som Frederikshavn - overtager kommunen hele ansvaret.

Trods problemerne i Frederikshavn mener hverken Niels Dechow eller DI Transport, at havneudvidelserne rundt omkring i landet skal gøre borgerne nervøse.

Sidste år nedsatte regeringen et havnepartnerskab, der skal levere en række anbefalinger for udviklingen af de danske erhvervshavne. Særligt med fokus på grøn vækst, økonomisk bæredygtighed og industri.